Kontrol af vores afgrøder

Vi har en nøje plan for alle vores hektarer


Med udgangspunkt i jordprøver lægger vi – i samarbejde med vores planteavlskonsulent – en plan for vores ca. 200 ha græsmarker.

Gødning

Alle marker tilføres mineralsk gødning, kalk, kalium og magnesium (magnesium tildeles både for at opnå god vækst på græsmarkerne og en høj foderværdi). I tilfælde af brug af husdyrgødning anvendes kun kontrolleret salmonellafri husdyrgødning.

Foderplan

Wraphø og hø fra hver enkelt mark pakkes og opbevares i nøje mærkede partier, der svarer til den udarbejdede dybdegående analyse pr. mark, så vi altid kan skelne mellem de forskellige markproduktioner og sikre levering af ensartet kvalitet fra gang til gang. Herved opnår vi, at kunne optimere og forene en eventuel foderplan, som Vestergård Forage også kan tilbyde at udarbejde.

Ansvar

Vestergård Forage har tegnet en produktansvarsforsikring, der dækker eventuelle skader forårsaget af defekter ved produkter eller ydelser virksomheden har leveret op til DKK 10 mill.